Grønært I fyldte 25 år i år. Den lille Ida model havde et særdeles aktivt liv i de første 20 år af sin tilværelse. De sidste 5 år var en trist periode, hvor babyfærgen levede i forfald.

Det er slut nu. Med Grønært I som "model" har et meget aktivt hold af frivillige genskabt babyfærgen, som nu er klar til at lave reklame for Stubbekøbing-Bogø Overfarten.

Grønært II blev døbt og søsat Sankt Hans aften i Stubbekøbing Havn og er nu klar til at skabe opmærksomhed for Stubbekøbing-Bogø Overfarten. Sødygtigheden er bevist, og Grønært er klar til at tage på eventyr. Vi har allerede fået booking på et par arrangementer, hvoraf afvikling af DM for IF og L23 både i dagene 14. til 18. august bliver det første. Nysted Hajkutter Festival & Regatta 5. til 7. august er en anden mulghed, som drøftes.

Idas Venner har mange ideer, men da det kræver en del planlægning, må vi nok se i øjnene, at Grønært ikke kommer i vandet ret mange gange i 2013. Der skal mandskab til at flytte 1200 kg babyfærge.

Idas venner er imidlertid godt i gang med planlægningen af aktiviteter i 2014. Har du forslag eller kendskab til arrangementer, hvor Grønært kunne indgå, så kontakt venligst bestyrelsen.

Grønært II

Billeder med GrønærtGrnrt-billeder.html