Så langt tilbage der er blevet sejlet i Danmark, har det smalle Grønsund været en vigtig gennemsejlingsrute mellem Østersøen og Storebælt, og sundet har knyttet tætte bånd mellem beboerne på de omkringliggende øer.

I gamle dage var skibe den vigtigste transportform. Og så er de gamle dage ikke så gamle endda, for skibstransportens dominans på både gods- og passagertransport varede til langt op i det 19. århundrede. I dag oplever vi vand – hav, fjorde og bælte, søer – som noget, der skiller; sådan var det ikke i gamle dage. Vandet bandt sammen. Menneskelig aktivitet, byer og landsbyer orienterede sig i højere grad mod kysterne og farvandene end mod landsiden.

Grønsund var også mere en samlende faktor end en skillelinje. Der har altid været tæt samkvem – erhvervsmæssigt, politisk og menneskeligt – mellem lokalsamfundene langs Grønsund. Bogø er f. eks. den dag i dag nok så tæt knyttet til Stubbekøbing som til Møn, selv om øen har været en del af Møn kommune i næsten 40 år.

Færgeruten mellem Bogø og Stubbekøbing – og dermed også Ida – har spillet en stor rolle for lokalsamfundene omkring Grønsund. Som sidste led i den trafikale forbindelse fra Sjælland ned over Møn og Bogø til Falster har den haft stor betydning for udviklingen i turisme og erhvervsliv samt ikke mindst for kontakten indbyggerne imellem på øerne. Færgerutens historie giver derfor at godt indblik i lokalsamfundenes historie og samkvem som sådan.