Færgeruten mellem Bogø og Stubbekøbing – og dermed også Ida – har spillet en stor rolle for lokalsamfundene omkring Grønsund. Som sidste led i den trafikale forbindelse fra Sjælland ned over Møn og Bogø til Falster har den haft stor betydning for udviklingen i turisme og erhvervsliv samt ikke mindst for kontakten indbyggerne imellem på øerne.

Med en overfartstid på blot 12 minutter gjorde færgeruten det nemt at bo på én af øerne og arbejde eller gå i skole på en anden. For det lokale landbrug spillede ruten også en vigtig rolle, idet den transporterede landbrugsprodukter, dyr og maskiner over sundet. Færgen lagde bl.a. dæk til transport af sukkerroer i kampagnen. Helt frem til indvielsen af Farø-broerne i 1985 var Bogø-Stubbekøbing overfarten ’hovedvej’ for al trafik – såvel gods- som passagertransport - mellem Møn-Bogø og Falster.

Overfarten har stadig en stor plads i lokalbefolkningens hjerter, hvilket man forstår vedre, hvis man får et lille indblik i, hvor stor en rolle den for kun få år siden spillede for livet i de to lokalsamfund i hverdag og fest. Overfarten fungerede som indkøbsrute for bogøerne, som i vid udstrækning har anvendt den til at komme over at handle i Stubbekøbing. Falstringer sejlede til Bogø for at deltage i dyrskuer og grundlovsmøder, og fra Bogø er man kommet til Stubbekøbing til høst- og byfester samt for at komme i teatret eller i biografen.

Ved sådanne lejligheder er der ofte blevet indsat ekstra afgange, og ikke sjældent er det sket, at færgen har ventet på de sidste passagerer, som skulle med hjem. Og det var ikke altid, at de venlige færgefolk huskede at kræve betaling af de faste brugere…