| Marie Grubbes skæbne var ganske usædvanlig.
Hun blev født ca. 1743 som datter af den adelige Erik Grubbe til Tjele herregård ved Viborg og opdraget, vist meget frit, hos faderen – moderen var tidligt død. Senere tog en slægtning i København sig af ”formningen” af den unge pige.
Efter tidens skik indgik Marie i 1660 et arrangeret og for hende meget fornemt ægteskab med Ulrik Frederik Gyldenløve, uægte søn af Christian IV og altså halvbror til Frederik III. Ægteskabet blev ulykkeligt, og det ophævedes i 1672, angiveligt på grund af hendes utroskab. Marie fik sin overordentlig store medgift tilbage, men brugte den hele på en 2-årig udlandsrejse, vistnok til Spanien og Frankrig. Efter hjemkomsten. måtte hun søge husly hos sin far, som dog allerede kort efter fik arrangeret et nyt ægteskab med den jyske herremand Palle Dyre. Heller ikke dette blev lykkeligt, og Marie havde flere forhold. Fra omkring 1685 optoges hun dog helt af en langt yngre kusk, den senere ladefoged Søren Sørensen Møller. Efter skilsmissen fra Palle Dyre i 1691 rejste Marie og Søren rundt i Tyskland, hvor de vistnok blev gift. De hutlede sig igennem blandt andet som gøglere og tærskere.
Ved hjemkomsten, året kendes ikke, blev Søren kvartermester for bådsmændene på Møn, en ganske underordnet stilling, men i 1706 fik han ansvaret for brændet til Nykøbing Slot, formentlig formidlet ved Marie´s tidligere slægtskab med Frederik IIIs enke. De fik bolig i Borrehuset ved Grønsund færgested og ret til udskænkning og deltagelse i færgeriet.
Forholdet mellem de to så ulige mennesker synes at have været ganske lykkeligt, selv om Søren fik et barn med deres tjenestepige – Marie selv fik aldrig børn.
I 1711 blev Søren anklaget for drab (måske/måske ikke et vådeskud) og døde 3 år senere i fængsel. Marie blev boende i Borrehuset og levede sine sidste år på fattighjælp. Hun døde 1717 eller 1718. Hendes gravsted kendes ikke. | |
