
Færgen IDA
Der har været færgefart over Grønsund i århundreder, ad skiftende ruter. Siden 1943 har færgeruten gået mellem Bogø og Stubbekøbing.
M/F Ida, som i dag er eneste færge på overfarten, blev bygget på Stege Skibsværft i slutningen af 50’erne. Den blev opkaldt efter en datter af den daværende amtmand i Præstø Amt, og indsat på ruten i 1959.
Efter åbning af Farøbroerne i 1985 har overfarten mistet en del af sin trafikale betydning. I 1996 blev den omdannet til sommer-rute, og Ida blev eneste færge på ruten.
Overfarten og Ida har dog fortsat stor betydning - som turistattraktion og cykelfærge, og som et elsket lokalt klenodie. Efter årtusindskiftet er passagertallet – og især cyklist-tallet – igen steget, og sejlperioden er blevet udvidet , så den nu går fra 1. maj til 30. september.
Læs mere om Bogø-Stubbekøbing Overfarten og M/F Idas spændende historie i menupunkterne herunder.