Sankthansaften er skabt til hygge med familie og venner, og hvorfor ikke prøve en anderledes én af slagsen ombord på Ida? Når sommeren er skønnest stikker vi nemlig igen til søs på vores traditionsrige båltur. Mens solen går ned og aftenmørket langsomt sænker sig over os, tøffer Ida stille af sted på Grønsund, og vi nyder udsigten til de grønne kyster med de mange blusende bål, og Farøbroen, som i baggrunden, tårner sig op som en fantastisk kulisse.
Musiker Per Rasmussen ledsager os på turen og underholder med musik og sang og mon ikke vi også skal høre Midsommervisen.
Båltur på Grønsund er en helt unik oplevelse kan vi garantere.
Den sidste onsdag i juni og den første onsdag i juli, arrangerer Idas Venner to (identiske) sejladser omhandlende ny og gammel Storstrømsbro.
Vejdirektoratet kommer og fortæller om det store projekt. Broanlægget er så småt ved at tage form på begge sider med kajanlæg, brofundamenter, inddæmmede arealer mv, så der er sket en del siden vi besøgte Storstrømsbroen forrige år.
Vi har igen i år valgt at lave to ens ture, grundet den store efterspørgsel for netop denne sejlads.
Den sidste onsdag i juni og den første onsdag i juli, arrangerer Idas Venner to (identiske) sejladser omhandlende ny og gammel Storstrømsbro.
Vejdirektoratet kommer og fortæller om det store projekt. Broanlægget er så småt ved at tage form på begge sider med kajanlæg, brofundamenter, inddæmmede arealer mv, så der er sket en del siden vi besøgte Storstrømsbroen forrige år.
Vi har igen i år valgt at lave to ens ture, grundet den store efterspørgsel for netop denne sejlads.
Foredrag: Den dag Hendes Majestæt Dronningen besøgte Bogø – Kongeskibet Dannebrog
I anledning af Dronningens 50 års jubilæumsår er det lykkedes at overtale Tomas Damsgaard, til at fortælle om nogle meget spændende år som officer på Kongeskibet Dannebrog.
Vi skal høre om dagligdagen på de 9 måneders togter med 39 værnepligtige, de kongelige og et gammelt skib, der skal have en kærlig hånd. Tomas Damsgaard fortæller levende og løfter måske også sløret for nogle sjove hændelser med mandskab og de kongelige – og ja så selvfølgelig den dag Hendes Majestæt Dronningen besøgte Bogø.
Om du er royalist eller ej, så bliver det en spændende tur i ”kongeligt” selskab.
Grønsaltet islandsk lammekød og fransk vin i stride strømme – hvad har det med Grønsund at gøre?
Lokalhistorikeren Svend Aage Christensen vil inspirerende fortælle fra tiden før broer og dæmninger – dengang hvor der var livlige aktiviteter til søs, og hvor skonnerterne sejlede fra København til Bogø og Stubbekøbing med grønsaltet islandsk lammekød og fransk vin i stride strømme.
Svend Aage Christensen er kendt for sine spændende foredrag bygget på et minutiøst detektivarbejde i arkivalier og gamle dokumenter. Aftenens guide har i øvrigt en faglig baggrund i russisk og østeuropæisk historie og sikkerhedspolitik, men det har lokalhistorien helt fortrængt.
På en forventelig dejlig dansk sommeraften bliver det en spændende tur, hvor der sejles øst på.
Stina fra Stubbekøbing Vinhandel holder vinsmagning med 6 lækre sommervine fra udvalgte lande og til det serveres en let tapasanretning.
Stina´s interesse og nysgerrig for at blive klogere på vinens verden har ulmet i mange år og kom for godt 8 års siden ”ud af flasken” – blandt andet via et kursus på sommelier-uddannelsen på Hotel og Restaurationsskolen, vinsmagninger og besøg hos vinbønderne. Stina slog til, da ingen andre ville købe Stubbekøbing Station, og åbnede for 5 år siden en vinhandel i den gamle ventesal.
Skal du ikke også se solnedgangen med et dejligt glas vin og sammen med nogen, du holder af.
Denne aften underholder Fischer & Schmidt, og duoen spiller swingjazz a la Fats Waller og Svend Asmussen krydret med Kaj Norman Andersen, Sven Gyldmark og Åge Stentoft. Stilen er deres egen med afstikkere til folk, blues og jazz, som Fischer & Schmidt frit låner fra, når de lægger deres helt personlige tough på materialet.
Deres brede repertoire giver mulighed for at alle kan synge med på melodierne, samtidig med at man kan nyde havduften og sejlturen på Grønsund.
Kom og swing med på denne sidste onsdagssejlads i sæson 2022.